I 1996 stak Jesper Holm, Ulla Britt Simonsen, Per Michael Jensen og Stine Michél hovederne sammen. De blev enige om at danne en vokalgruppe som skulle rykke både ved deres egne og ved andres forestillinger om, hvad stemmer kan. Men der skulle bruges endnu en sanger – og Ulla Britt som på det tidspunkt spillede i band med Jakob Marstrand, fik ham uden den store overtalelse med på ideen. Og sådan gik det til, at en ny vokalgruppe så dagens lys.
En vokalgruppe skal bruge arrangementer, og de fem var fra starten enige om, at hovedvægten af repertoiret skulle lægges på gode kendte melodier, men i gruppens egne versioner: Sangene skulle ikke bare være en a cappella-kopi af originalen – det skulle være som pludselig at få lov til at se sangen fra en anden vinkel med Vocapellas personlige præg.
Jesper, Per og Jakob gik i gang med at skrive, og numre som ”Miss Celies´ Blues” (fra filmen “Farven Lilla”), ”Shiny Stockings´” og ”Kender du det ?” (Mona) fik snart gruppen ud af starthullerne og ud over scenekanten. Og så gik det stærkt: Vocapella sang på alt fra intime spillesteder, over forskellige festivaler, til intet mindre end Carnegie Hall, New York.
5-kløveret konkluderede at deres kombination af musikalitet, energi, timing, livsglæde og humor åbenbart ramte plet – og de elementer er stadig i fokus når Vocapella går på scenen uden et eneste instrument - bortset fra en stemmegaffel!
I 1999 udkom Vocapella´s første plade, ”Vocapella” - en plade med vidt forskellige numre som latin-standarden ”Christina” (Tristeza), en easy-listening-version af børnesangen ”Min ballon”, revyvisen ”Drama i spindet”, evergreen’en ”What a wonderful world” og et Kaj & Andrea-potpourri.
I år 2000 lavede Vocapella en af sine mest spektakulære koncerter. Den foregik på den finske indlandsis, efter at gruppen var blevet fragtet frem af en vaskeægte isbryder. Koncerten blev - tro det eller ej - afsluttet med at Vocapella badede i det iskolde vand sammen med de publikummer der turde!
I sommeren 2001 trådte Stine Michel ud af gruppen og blev erstattet af Tine Olsen; et nyt kapitel i Vocapella´s historie blev indledt med en ny stemme – og i 2004 blev det også til en ny CD.
I foråret 2004 udkom nemlig opfølger-CD´en ”Black Coffee” fyldt med engelsksprogede standards, - bl.a. ”No more blues” (Chega de Saudade), ”My one and only love”, og ”Orange Colored Sky”. Titelnummeret ”Black Coffee” bliver i øvrigt sunget af Tine Olsen, det eneste af gruppens medlemmer der aldrig drikker kaffe! Og Jesper Holm, som ikke kan de mest elementære frelsergreb på en guitar, fyrer en forrygende distortion-guitarsolo af i ”The Chicken” hvor Jakob Marstrand ”spiller” trommer uden stikker og kedler. Ikke desto mindre har Fyens Stifttidende givet CD’en 6 ud af 6 stjerner – og fynboer tager sjældent fejl!
I aug. 2004 trådte Tine ud af gruppen og i starten af 2005 lykkedes det at finde en ny sopran. Helene Feilberg, der p.t. studerer på Rytmisk Musikkonservatorium i København, har udover en fantastisk stemme, også talent indenfor malerkunsten.
2005 har således været året med fokus på det nye samarbejde. Heldigvis har der også været plads til koncerter på jazzklubber, samt på en god del af landets folke- og efterskoler.